Billeder fra indvielsen af krolf-banen den 17. maj 2012.
Klik på et billede for at se en større udgave. |
Krolf i AC Norddjurs fik uventet indvielsesgave af Lars Møller:
Krolfudvalget i AC Norddjurs havde indbudt til officiel indvielse af deres
nye baneanlæg og NaturHytte torsdag den 17.maj 2012.
Udvalgsformand Marianne Thode Fogh udtrykte i sin velkomsttale en stor
glæde over de mange mange frivillige, der i snart 1,5 år har arbejdet for at
projektet skulle blive til virkelighed! Den første lange udfordring var at få brugsretten til det grønne areal langs skolebakken fra Norddjurs Kommune – og da først den tilladelse var i hus 1.8.2011 kunne man komme rigtigt i gang!
Tømrermester Frank Birch tog opgaven med at tegne mål til en naturhytte i lidt
større målestok end de ses rundt på friskoler og naturpladser – dernæst blev der
bestilt frisksavet Lærketræ på Constantia Savværk og Frank har siden 1.marts
holdt frivillige i en skruestik hver weekend for at få byggeopgaven gjort færdig.
Resultatet er utrolig flot og nu kan Naturhytten anvendes af både Krolf, som
tennis- og petanquespillere, ligesom byens dagplejere og beboere er velkomne
til at slå sig ned med egen madkurv. Arbejdsgruppen mangler kun lige at få
monteret en grill inde i hytten, men havde til indvielsen lånt spejdernes grill, så
alle gæsterne kunne trakteres med pølser og friskbagt brød!
Rundt på baneanlægget er der plantet bøgehække, bærbuske og roser, så der over sommeren vil være noget for alle sanser når man bevæger sig rundt på de lidt udfordrende baner – øvelse gør mester!
Projektet har modtaget tilskudsmidler fra Udviklingspuljen i Norddjurs Kommune,
fra Ørum Borgerforening og Grønt Forum, samt fra TuborgFondet, som på
festdagen var repræsenteret af Niels Skovgaard (se billedet).
Gaven fra TuborgFondet er omsat i 15 borde/bænkesæt til glæde for de fremtidige
brugere. Desuden har lokale firmaer sponsoreret i form af planter, arbejdsydelser, lån af maskiner m.m. – ALLE fik en stor tak fra udvalgsformanden!
Lars Møller, formand i KUU, ønskede dernæst tillykke med anlægget og glædede
sig over at se, hvordan AC Norddjurs har sat ord som ”partnerskab” i perspektiv.
Foreningen har evnet at skabe samarbejde på tværs af andre foreninger og gået
foran i bestræbelsen på at skabe Byens Rum her midt på Skolebakken. Området
ligger nu klar til at blive brugt – og passet på!
Til sidst udtrykte Lars Møller til forsamlingens glæde, at kommunalbestyrelsen
om tirsdagen netop havde givet opbakning til fordeling af årets pulje for
haller og idrætsanlæg – hvilket betyder at Krolf.afdelingen får tilskud til at
få indlagt offentlig kloak og toilet sammen med NaturHytten – som Lars sagde:
”tilbuddet om istedet at bruge jeres sorte spande ved besøg på banen fik os altså til
at arbejde lidt hurtigere!”. Lars og Marianne klippede i lyset af det grønne forum
herefter ”den grønne snor” og erklærede anlægget for åbent! (se billedet
Herefter fik alle gæsterne lov at tage en prøverunde på baneanlægget – og hele
2 spillere nåede på dagen at lave ”Hole in One”, så de kommer øverst på den
nyoprettede rekordliste –
”KROLFudvalget byder alle velkommen til at spille hver tirsdag kl. 19.00 –
foreningen har køller og kugler, så man skal bare medbringe sig selv og godt humør” siger udvalgsformand Marianne Thode Fogh”
|
|
|